Gå videre til hovedindholdet

Grønne fingre

Mine forældre har grønne fingre og det er dejligt at se den frodighed, som de kan frembringe. De hygger sig med at holde haven sammen, men med hver deres opgaver. Græsplænen er velslået og grøn, hækken klippet, bedene velholdte og ikke et eneste stykke ukrudt er at finde i deres haver.

I haven ved deres sommerhus, har de forstået at flette lidt farver ind, så det på den ene side er en have og ikke kun en græsplæne og på den anden side stadig er overkommeligt for dem.

Bedene er enkle i stramme linier og med en lang række af de samme planter. Det ser rigtigt fint ud.
Alle Sct. Hans urterne har de drevet frem af stiklinger fra én plante. Moderplanten har de engang fået som gave.


Roserne er storblomstrende rosa 'Hanne', som dufter dejligt. Blomsterne er smukke mørkerøde ved udspring og bliver lidt lysere med blomstens alder. Deres løv er sundt at se på og der er ikke én eneste bladlus. De står rigtig flot mod det hvide træværk.

Én gang ugentligt ser til sommerhuset. Imens far slår plænen, er mor flittig til at deadheade de remonterende roser, så de har blomstret rigtig længe. Mine forældre har skønne grønne fingre!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...