Gå videre til hovedindholdet

Arbejdsweekend

Vi har haft dejlig gæster i pinsen. Svigerforældre kom fredag. Lørdagen blev brugt på henholdsvis fødseldage og konfirmation. Mine forældre ankom til matriklen tidligt søndag morgen og så stod dagen på havearbejde, terrasseprojekt og dejlig mad. Vi var delt i tre hold med hver vores opgave.

Mine forældre knoklede igennem i haven. De er meget effektive, så både bede og hæk blev renset for ukrudt. De fik også gravet en stub op fra et udgået pæretræ, som var dækket med efeu. Træet knækkede i en storm i vinters - den var rådden og kunne ikke holde til efeuens store vægt længere.


Og ikke nok med, at de fik gravet stubben væk, de fik også sået græs. Det er rigtig dejligt, at haven nu er til at overskue og klar til at arbejde videre i.

Svigerfar og jeg knoklede igennem med terrassen. Som sædvanligt beregnede vi tiden for snert - vi blev ikke færdige søndag. Men vi kunne alligevel indvie terrassen med årets første grill og aftensmad på terrassen søndag aften. Det var dejligt igen at kunne spise udenfor - men lidt koldt var det da!

Svigerfar og jeg arbejde videre idag - og tænk sig; vi blev færdige med at lægge alle brædderne. Nu mangles "kun" lidt pyntehuller samt at proppe lidt over 1000 huller med træpropper. Det er blevet en super dejlig terrasse, som vi ganske givet vil nyde rigtig meget, når vejret bliver varmere.


Svigermor og mand tog sig af den kulinariske del og kreerede som sædvanligt rigtig lækker mad begge dagene. Jeg nød, at jeg ikke skulle tænke på indkøb, tilberedning og oprydning, men har kunnet koncentrere mig om arbejdet med terrassen.

Det har været en dejlig arbejdsom pinse og skønt at to par forældre har tid og energi til at hjælpe os - stor tak til dem alle fire - vi er meget heldige.

Kommentarer

  1. Ja det var en dejlig og udbytterig pinse, - også godt at opleve lækkert samvær i "storfamilie". Vi er heldige, så også tak herfra...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.