Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Sikken dejlig ...

.... dag det er i dag. Ja man kan da kun blive glad af den skønne sol og den blå himmel, som vi har set her i Nordsjælland i dag. Og det gav jo lyst til en lille tur rundt i haven for at se, hvad der sker derude. Det er herligt at det hele er ved at give lyd fra sig. De første krokus er på vej. En enkel blå fandt jeg også, men de er lidt senere end de gule. Vintergækker er der i år en del af. Jeg synes ikke, at der har været så mange de tidligere år, men det glæder mig, at de bliver til flere. Også julerosen er snart på vej. Sidste år var der kun et par enkle stilke og jeg var ved at få den tanke, at den var placeret det forkerte sted. Men nu får den lov til at blive stående her lige udenfor det istandsatte havehus. Istandsættelse af havehuset var et projekt, som jeg fik færdiggjort sidste år lige inden konfirmationen - men vist aldrig fulgt op på her på bloggen. Det må jeg se at få gjort, når der er kommet lidt mere gang i hyggen (læs; flere plante...

Saltvandsindsprøjtning

Vores (have)venner har været på besøg og det er som sædvanligt som en god saltvandsindsprøjtning, når de er her. Vi får en masse for os i haven samtidig med, at vi snakker og hygger. Denne gang stod den på flytning af hønsehus og oprydning i haven efter hønsenes hærgen. Hønsene er meget hyggelige - mere om fornøjelserne ved hønsene senere. Jeg vidste godt, at de ville være hårde ved haven. Men så meget ravage, som de har lavet siden september, havde jeg ikke drømt om. Stien set fra den ene side - før vi gik i gang Stien efter vi havde været i gang med rive og opsamling Hønsene har krattet i alle bedene, som ligger ved siden af stierne med småsten. Havde de da bare nøjedes med det - næh nej, de har krattet så meget, at jord og blade er "kastet" ud over kant(stenene) og havnet på stierne. Stien set fra den anden side - før Stien efter og sikke en dejlig forskel Da hønsene har holdt flyttedag - mere om det senere - og fremover er de forment ad...

Det rører på sig

Det gør jeg også - og det er efterhånden lang tid siden, at jeg har været aktiv herinde. Men som skrevet tidligere år, så går jeg i altid i "havehi", men sidste år startede hi'en godt nok tidlig. Men nu kan jeg mærke, at det begynder at krible i fingrene igen for at komme i gang. Rabarberen er på vej :-) Kartoflerne er lagt til spirring - i år blev det Hamlet, som vi prøver. Chili er sået og tre ud af fire forskellige slags er spiret. Salat, spinat, valske bønner, majroer, rødbeder, forårsløg mm er sået og sat til spirring i enten udestue eller i værelse med inspiration fra Peter Norris og Camilla Plum. Det er første gang, at jeg såer så tidligt, så det bliver spændende at se, hvor meget jeg får ud af det.

1 blev til 3 farver

Jeg fik på et bloggertræf frø til den blå torskemund. Frøene blev sået og alle planterne var blå. Torskemund er en ivrig selv-såer, så se her hvad der er kommet ud af det. Og de nye planter er med både lyserøde og hvide blomster - der må have ligget nogle slumrende gener i frøet. Desværre kom vores høns ikke i dag - leverandøren måtte melde afbud. Hvornår vi får dem er uvist.

Vi forbereder os...

til at der kommer seks nye beboere på matriklen på fredag. Vi har i lang tid talt om, om vi skulle have høns. Det passer godt ind i vores tanker om, at vi gerne vil kunne hente friske fødevarer fra haven (og nej, det næste er ikke fritgående køer ;-). Desuden vil vi kunne fodre høns med grønt affald fra køkkenet. Og sidst men ikke mindst så kunne det være hyggeligt at have høns fritgående i haven til at tage blandt andet dræbersnegle - måske jeg bliver klogere på dette område med tiden...   Og vi har fundet en rigtig god placering til hønsehuset. Der er nemlig et område bagerst i haven, som jeg ikke har fået has på. Det er fyldt med skvalderkål, tørt som bare pokker og det ligger i det nordlige hjørne af grunden. Og lige præcis i dette område er der plads til et hønsehus. Desuden ligger det ca. 10 meter fra bagdøren, så det vil være nemt at hente æg og give hønsene foder. - specielt om vinteren, hvor vi er trukket indenfor i de varme stuer.   Jeg gik derfor i g...

Kærestepar

Jeg var en tur i haven med kameraet og fandt nogle søde blomsterkærester :-) Det er en dejlig tid med masser af blomster, så en tur rundt i haven er ikke så ringe endda - hvis vejret da bare ville vise sig fra en mildere side. Og til sidst lidt gult - fra et nyere bed, som endnu ikke helt er, som jeg gerne vil have det.

Fotoklubben på besøg

Forleden havde jeg inviteret fotoklubben på besøg til sommerafslutning på terrassen. Efter vi havde spist lidt godt medbragt mad fra grillen var der fri leg i haven. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at se, hvad andre ville vælge at lægge vægt på ved foto i haven. Og her er vi så igang - med mange forskellige enheder bland andet mobil-, kompakt- og DSLR- kamera'er. Herunder får I de foto's, som "kollegerne" har sendt til mig - jeg har valgt et foto fra hver. Ovenstående billede er taget af Erik,   og af Lillian og Regil og Ove og Jeppe og endelig af Ole.  Vi havde en rigtig hyggelig aften med masser af snak, hygge og foto.  Tak for besøget og tak for billederne kære fotoklub venner :-)