Gå videre til hovedindholdet

Haven i dag

Det er helt og aldeles fantastisk, at det igen er blevet lunere i vejret og efter 55 mm så er haven vist blevet gennemvandet. Men det har helt sikkert været godt for mit ny til plantede præriebed.

Så da jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg lige en tur ud i haven med kameraet for at fange lidt af solens skønne spil - et smukt spil hvis det fanges fra den rigtige vinkel.
 Flere stauder med små blomster er sprunget ud, så derfor måtte macro-linsen i sving.

Porcelænsblomster står rigtig fint og de hvide/lyserøde står som en flot sky over de smukke rosetter.
Porcelænsærenspris er netop begyndt blomstringen med de sart lyseblå blomster - der er meget mere i vente med denne staude.  
Også den lille sibiriske portulak blomstrer og står med de fineste lyserøde blomster over de tykke saftige blade. Jeg har dog et lille problem med den. Den vil ikke blive hvor jeg gerne vil have den til at være men sår sig ivrigt i flisebelægningens furer.

I øvrigt er alle tre stauder nogle som jeg har fået. Fra min mor har jeg porcelænsblomsten. Porcelænsærenprisen er fremdrevet af frø fra Berit fra Irishaven. Og den sibiriske portulak har jeg fået som plante af Hanne fra Hanne i Haven, da vi var på blogtræf hos hende i september 2011 - portulakken er et dejligt minde om hende.

Kommentarer

  1. Rigtig gode nærbilleder af de små skønheder, når man rigtig ser efter er mange af de små blomster jo fuldt ud så smukke som deres store søstre.

    SvarSlet
  2. Hvor er det dog nogle lækre billeder, lige til at spise. :)
    Edderkoppen er næsten badet i diskolys og porcelænsblomsten er bedårende. :)

    SvarSlet
  3. Der er ikke noget som en aftenrunde med camera - jeg har også lige været i gang... Meget smukke billeder, du er virkelig en dygtig fotograf og jeg er helt vild med billedet af bregnen.
    Tillykke med dit præriebed, det ser meget spændende ud. I det hele taget er det så herligt at lave et nyt bed og følge det.

    SvarSlet
  4. Smukke og poetiske billeder! Flot spind!

    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønne billeder jeg tror også vi har fået regn nok ;)

      Slet
  5. Hej Susanne

    Lækre billeder - især de 2 første står helt super skarpt!
    Og du har ret solens sidste stråler give et helt særligt lys.

    En dejlig fridag herfra:)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne

    Jeg er fuldstændig forgabt i dine smukke billeder... gid det var mig, der kunne finde ud det. Spindet er så fangende :-D

    - Pia

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.