Gå videre til hovedindholdet

Dejlig have-weekend

I weekenden var vi hos gode venner i Ribe. Vennerne var hos os i april og hjalp med nogle store have-opgaver, som jeg ikke selv kunne klare - se her. Og i denne weekend var det så vennernes have, som stod for tur.

Jeg elsker denne aftale hvor vi slår hele tre fluer med et smæk; samvær med gode venner, dejlig af snak over meningsfuld aktivitet (man er vel ergoterapeut) og haven bliver et smukkere sted at være. Og jeg tror, at vi alle holder af denne aftale. Ihvertfald har vi allerede planlagt to weekender til foråret, hvor vi hjælper hinanden i haverne.

Vennerne har en meget spændende have med et område bagerste i haven med masser af små stier. Forrest i haven er der to store espalier hen over en sti. Espalierne er dækket med klatreplanter bland andet klatreroser, klemtis, akebia og rådhusvin. De har lavet en stor bålplads med bænke omkring. En stor og dejlig legeplads til dagplejebørnene og meget andet.
Vennerne er meget kreative. Husets herre er blikkenslager og har mange kreative idéer. Husets frue er uddannet blomsterdekoratør, hvilket er tydeligt at se både ude og inde - hun elsker at lave stilleben. Så der er meget at kigge på rundt omkring i haven.

På ovenstående billede er bordets understel fra en gammel symaskine. Blikkenslageren har lavet en bordplade og blomsterdekoratøren har lavet opstillingen.

På det første billede herunder ses hvordan en el-kabel tromle kan anvendes som bord til blomsteropstillinger. Bagved ses et udgået træ anvendt som lygtetræ. Og sådan kan jeg blive ved med at finde kreative løsninger.

Blikkenslagerens speciale er zinkløsninger og det har huset frue taget til sig i alle blomsteropstillingerne. 

Der findes masser af zink-fade, -krukker, -spande, -kar, - kander og -lanterne rundt omkring huset fyldt med frodige blomster. 

Ved alle indgange til huset og haven er der lavet stilleben. Det må være et stort arbejde at få alle planterne vandet, men hvilken blomstrende og frodig velkomst vi gæster får.

Kommentarer

  1. Hvad kunne de havevenner overhovedet have behov for at få hjælp med, spørger jeg mig selv efter at have set dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det kan du da have ret i og det er også en fantastisk dejlig have. Hus og have er dog 15 år gammel og træer og buske er vokset godt op og som alle andre er det nu blevet for tæt. Så vi skulle fjerne og beskære buske. Og et par slyngroser var gået ud og havde istedet sendt vildskud op af espalier, som skulle fjernes osv. Så lidt var der at gøre i den 3000 kvm store have.

      Slet
  2. Hej Susanne.Sikke da en dejlige have jeres venner har.Og jeg synes at det er alletiders ordning hvor i skiftes til at hjælpe hinanden med lidt større projekter.Her på vejen skiftes vi også til at hjælpe,når der er noget man ikke selv kan klare.
    Jeg er i fuld sving med at pakke og vande blomster ude og inde.Skal til London i morgen tidligt.Den ene dag skal bruges i Hampton Court Flower Show......glæder mig rigtig meget.
    Rigtig god uge til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er super dejligt at have gode venner, hvor man kan hjælpe hinanden - dejligt at I også har det på vejen :-)

      Det lyder forjættende dejligt med en tur til London og så en hel dag til Flower Show. Kan godt forstå, at du glæder dig rigtig meget. Rigtig god tur :)

      Slet
  3. Det lyder som en rigtig hyggelig aftale med fælles havedage :-)
    Det er nogle skønne opstillinger dine venner har i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ skøn en aftale. Opgaver som er uoverskuelige for en enkel mand (her kvinde), bliver pludselig til overskuelige opgaver - herligt :-)

      Slet
  4. Hej Susanne. Det lyder som en rigtig god aftale I har lavet. Hvor er det spændende med alle de stilleben, det er virkelig en stor inspiration. Det var da et utroligt match med en blikkenslager og en blomsterdekoratør, sikke mange spændende haveting de kan lave sammen.
    Jeg har plukket en hel del blomsterstande ind af min purpurfarvede haveknopurt, som jeg sender til dig, når de har tørret lidt, for du fik kun en enkelt sidste år og det var alt for lidt, så i år har jeg været ude i ordentlig tid og har samlet nogle sammen. De kommer med posten lige pludseligt. Jeg vil gerne gøre gengæld for alle de fine frø du sendte mig, de er til stor glæde i haven og også for vores gæster, som synes planterne er rigtig spændende. Især matrem er en helt fantastisk plante, vidste du godt, at den er akadedyrsbekæmpende?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et rigtigt godt match med de to, som begge er meget kreative og der er altid nyt at se på, når vi kommer på besøg - herligt :-)

      Den blev desværre ikke til noget den purpurfarvede haveknopurt, så vil glæde mig til at modtage lidt frø. Men et par knopper er helt perfekt - har kun en lille have, så en enkel eller to planter er fint hos mig.

      Og du må endelig ikke synes, at du fik sendt for lidt ift. hvad jeg sendte til dig. Det var helt frivilligt at jeg sendte lidt mere end aftalt, så du må endelig ikke synes, at du skylder mig noget. Jeg synes kun det er dejligt, at du nyder at have fået flere planter i haven og lidt hyggeligt, at noget af det stammer fra min have :-)

      Nej, jeg vidste ikke at matrem er skadedyrsbekæmpende - ved kun, at den har medicinske "evner". Har du nogen anelse om hvilke skadedyr den bekæmper?

      Slet
  5. Sikke en god og udbytterig aftale. Spændende have og dejlige stilleben. Tak for turen.
    Sommerknus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er herlige stilleben hun laver. Viste faktisk fruen af huset din blog og hun skrev straks adressen ned - tænker at hun også kan få lidt inspiration fra dig :-)

      Slet
  6. Det er simpelthen bare sådan en dejlig tradition I har Susanne og de tre fluer med et smæk er bestemt et godt smæk selv om jeg kunne forestille mig at den fjerde flue "lidt lækkert at spise" også lige smuttede med i svinget ;0)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg håber, at vi kan holde ved og slå et "godt og grundigt smæk" hver gang. Og du har da fuldstændig ret i, at den lækre spise hører med. Vi har jo min mand i køkkenet og han laver godt og lækkert mad, så .... :-)

      Slet
  7. Det lyder virkelig hyggeligt - vi har også selv haft stor succes med at have venner som havehjælp. Men HOLD da lige op der ser dejligt ud. Mht at vande, kan det jo være hun ser det som en kærkommen lejlighed til at komme ud og se til alle krukkerne og alle ens "plante-børn" - jeg vander om aftenen - og jeg ELSKER det tidspunkt af dagen. Det bliver næsten helt meditativt for mig at vande alle mine krukker

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt hyggeligt og jeg elsker "at gøre noget" sammen med andre - det giver så mange gode snakke og der er aldrig pinlige pauser :-)

      Ja der er rigtig mange krukker og de har det så fint, at det er nemt for dem, at komme rundt med en vandslange, så jeg tror også, at det er en "naturlig pause" i en ellers travl hverdag :)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Nyt med genbrug

Nyt bed med genbrugsplanter har set dagens lys! Et mindre, men problematisk område blev udset til at blive et fint lille nyt bed. Selvsåede planter fra haven og plantegaver blev plantet i beddet

En par clematis' er plantet på et rionet for at skærme af mod kompostbeholderne. Men foran rionettet findes et mindre charmerende stykke, som er vældig synligt, når havehuset rundes. Tanken var at der skulle være græs, men området ligger i skygge fra stakittet, så græsset har meget ringe vilkår. 

Området går vi dagligt igennem, når vi skal hente æg og fodre hønsedamerne, så derfor er stykket blevet "en torn i øjet" og det blev besluttet, at stykket skulle blive et bed stedet. 
En hosta, som jeg fik af en kollega sidste efterår, blev plantet i hjørnet. Små søde primula, som jeg fik af en venindes mor forleden, blev delt og plantet i tre grupper. Flere planter har sået sig selv i haven og jeg var rundt at samle lidt ind; jakobsstige, blåaks og sibirisk portulak. Alle blev plantet …

Næsten færdig

Urtehaven er næsten færdig! Arbejdet har skredet rigtig fint fremad i weekenden. Bedkanter er sat, der er efterfyldt med jord i bedene, fiberdug er lagt og småsten er kørt på. Vi er næsten færdige med urtehavens bede. Kun den sidste finish mangler. 

Vi har haft travlt og været effektive lørdag og søndag og foreløbig ser det godt ud. Når jeg så lige får klippet fiberdugen til - tror så tror jeg, at jeg bliver ovenud tilfreds med resultatet.


Lørdag middag startede vi med trækanter på bedene i kanten på de tre af siderne i urtehaven. Stierne mellem bedene var jord og fremspiret ukrudt havde haft gode forhold. Jorden i de seks højbede, som blev færdige i efteråret, var faldet sammen og trængte til opfyldning.


Alle bede er efterfyldt med jord fra genbrugspladsen - fire trailerfulde blev kørt på i alt. Samtidig blev de sidste kartofler sat og de øvrige bede ordnet. Alle kanter er sat og jord er fyldt på derefter.

Fiberdug er lagt i alle gange og småsten er lagt ud på stierne. Inden vi gik…

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)