Gå videre til hovedindholdet

Magnolien er sprunget ud

I fredags tog vi afsted til Jylland. Første stop var mine forældre og selvfølgelig blev det til en tur rundt i haven, hvor det hele pibler frem i øjeblikket. Og som sædvanligt måtte jeg tigge en bid af en staude, som jeg faldt for. Denne gang var det den lyserøde lærkespore.
Jorden var knastør, da vi gravede planten op og potten med planten og jord blev ikke mindre tør af at stå i bilen hele weekenden, hvor vi har været til en skøn konfirmation. Havde jeg nu tænkt mig om, så skulle planten jo have haft en sjat vand inden den blev sat i bilen. Den så lidt vissen ud, da jeg plantede den, så jeg er noget spændt på om den har overlevet - og ellers må jeg jo bede om endnu et stykke.

Konfirmanden Amalie var med i den weekend, hvor vi fældede en masse i haven. Og Amalie var utrolig flittig med at få pakket grene i trailerne efterhånden, som de blev slæbt dertil. Så hvad var mere nærliggende end at "pakke" pengegaven sådan her ...
Det var en skøn konfirmation, hvor vi var inviteret lørdag eftermiddag til sønderjysk kaffebord. Lørdag eftermiddagen var fyldt med aktiviteter, snak og hygge og lørdag aften var der festmiddag.

Søndag formiddag var vi i Ribe Domkirke til en ualmindelig dejlig konfirmation. Præsten var fantastisk god og det var tydeligt at mærke, at hun havde en meget personlig kontakt til alle konfirmanderne. Og så må jeg indrømme, at det er en af de første gange, hvor jeg har hørt alt i en hel prædiken - den var bare god.

Efter kirken var der konfirmationsmiddag. Og så var det ellers hjemad efter en skøn weekend.
Og hvilket syn der mødte os i haven, da vi kom hjem - magnolien var sprunget ud. En smuk, smuk udsigt fra stuen.

Kommentarer

  1. Din lærkespore skal nok klare skærene og selvom blomst og løv forsvinder hurtigt, så skal løget nok overleve til næste år! Ja min magnolie er sprunget helt ud og er begyndt at drysse.... men det er et smukt syn.

    SvarSlet
  2. Det er et imponerende syn med så stor en magnolie der blomstrer. Jeg cykler en lille omvej hjem fra arbejde for tiden for at nyde synet i en have, som har et kæmpe eksemplar stående i fuld blomst.

    Kreativ gaveindpakning må man sige :)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en hyggelig konfirmation - dejligt med en ordentlig præst. Præsten til Pers bryllup var bestemt ikke noget at skrive om.
    Lærkesporerne skal nok klare det, som Bente skriver er det kun løg.
    Hvor er din magnolia flot, så mange blomster er der ikke på min.

    SvarSlet
  4. En hyggelig weekend i det Sønderjyske kan jeg høre. Ja, præsten har jo alle muligheder for at tryllebinde et "publikum", han/hun sjældent møder. Den overvældende opmærksomhed magnolien får i dens korte blomstringstid er fuldt ud fortjent - den er vidunderlig. Min er endnu ikke sprunget ud, men bliver til stadighed fotograferet, når den gør. Morsom indpakning, som garanteret har gjort lykke.
    Hav en skøn regnvejrsdag - haven trængte godt nok til det

    SvarSlet
  5. Det lyder som en særdeles vellykket weekend. Lærkesporerne er jo knoldplanter, så der sker vel ikke noget på længere sigt ved, at de tørrer lidt ud.

    SvarSlet
  6. Lærkesporer er skønne og breder sig meget, når de først får fat- så dem skal
    du nok få glæde af!

    SvarSlet
  7. Sikken en fin lærkespore :) og en smuk smuk magnolia.
    Dejligt med en god weekend :)
    Kh.
    Marianne

    SvarSlet
  8. Hej Susanne.Dejlig tur i har haft til det Jyske.Og dejligt med en ordentlig præst.Kan godt forstå at du frydede dig over sådan en velkomst i den have.
    For det er da en skønhed.Min Susan er næsten sprunget ud.......dejligt syn.God dag knus Jette

    SvarSlet
  9. Dejligt med lærkesporer. De er åbentbart meget villige til at formere sig.
    Tidligere troede jeg de var en slags ukrudt, men de forsvinder jo igen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad