Jeg holder meget at akelejer og lader dem villigt så sig selv i havens bede. Efter blomstring kan de jo bare fjernes, hvis de står 'forkert'. Derfor er der efterhånden en del af akelejerne, som er ens - vel nærmest lyserøde. Men heldigvis har jeg da også en blå, en mørkerød og et par lavere hvide.
Og smukke er de, når de står og danser i vinden i deres små kjoler. På sigt kunne jeg godt tænke mig, at få nogle flere forskellige akelejer ind i haven ex. dobbelte eller langsporede - men det er som sagt på sigt.
En enkelt afklippet stilk er ofte nok til at pynte på spisebordet - der skal ikke altid så meget til, så for mig er det enkle ofte rigtig fint! Desværre går der ikke lang tid, før der under stilken er masser af akeleje-drys.
De akeleje-blomster som sprang ud, som de første, har sagt farvel og kronbladene er faldet til jorden. De er nu godt igang med at sikre bestandens eksistens. Så det varer ikke længe inden vi skal igang med rosensaksen, hvis vi skal hindre, at de spreder deres frø og bliver til endnu flere akelejer i haven!
Men vi kan også bare lade dem så sig og i spænding vente og se, hvilke krydsede vidundere der dukker op næste år. For kan vi i det hele taget få for mange akelejer?
Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man kan få for mange akelejer :-)
SvarSletJeg har selv sået en masse dobbelte akelejer her i foråret. Dem har jeg ikke haft før, og jeg håber det med tiden vil give endnu flere variationer, når de blander sig på kryds og tværs med alle de andre.
Hej Signe
SvarSletNej vel :-)
Det bliver spændende at se, hvordan de ser ud, når alle dine nysåede akelejer springer ud :)