Gå videre til hovedindholdet

Akeleje-drys

Jeg holder meget at akelejer og lader dem villigt så sig selv i havens bede. Efter blomstring kan de jo bare fjernes, hvis de står 'forkert'. Derfor er der efterhånden en del af akelejerne, som er ens - vel nærmest lyserøde. Men heldigvis har jeg da også en blå, en mørkerød og et par lavere hvide.

Og smukke er de, når de står og danser i vinden i deres små kjoler. På sigt kunne jeg godt tænke mig, at få nogle flere forskellige akelejer ind i haven ex. dobbelte eller langsporede - men det er som sagt på sigt.

En enkelt afklippet stilk er ofte nok til at pynte på spisebordet - der skal ikke altid så meget til, så for mig er det enkle ofte rigtig fint! Desværre går der ikke lang tid, før der under stilken er masser af akeleje-drys.  

De akeleje-blomster som sprang ud, som de første, har sagt farvel og kronbladene er faldet til jorden. De er nu godt igang med at sikre bestandens eksistens. Så det varer ikke længe inden vi skal igang med rosensaksen, hvis vi skal hindre, at de spreder deres frø og bliver til endnu flere akelejer i haven!

Men vi kan også bare lade dem så sig og i spænding vente og se, hvilke krydsede vidundere der dukker op næste år. For kan vi i det hele taget få for mange akelejer?

Kommentarer

  1. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man kan få for mange akelejer :-)

    Jeg har selv sået en masse dobbelte akelejer her i foråret. Dem har jeg ikke haft før, og jeg håber det med tiden vil give endnu flere variationer, når de blander sig på kryds og tværs med alle de andre.

    SvarSlet
  2. Hej Signe
    Nej vel :-)
    Det bliver spændende at se, hvordan de ser ud, når alle dine nysåede akelejer springer ud :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser.

En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor.
Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven.

Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod friske b…